Velkommen til SOS' informationsside om Bulgarien

Du bør være ekstra opmærksom, hvis du får brug for lægehjælp på din ferie i Bulgarien – eller hvis du tidligere har besøgt en bulgarsk læge. Du risikerer nemlig at blive konfronteret med inkassokrav, retssager og trusler om registrering som dårlige betalere.
 

Global Assistance

Global Assistance, der er et bulgarsk faktureringsbureau, opkræver urimeligt høje regninger for lægebesøg. De påsætter kreative gebyrer, og lægebehandlingen er tvivlsom.

Når regningerne fra Global Assistance er urimeligt høje, er det normal procedure, at SOS International skærer åbenlys irrelevant behandling og overfakturering fra beløbet, før det betales. Alle regninger kontrolleres af erfarne sagsbehandlere og speciallæger hos SOS.

Dette finder Global Assistance sig imidlertid ikke i, og siden november 2010 er de begyndt at opkræve de ubetalte dele af beløbene direkte hos de sagesløse forsikringstagere og indehavere af det danske sundhedskort via inkasso. I inkassobrevene trues de ferierejsende med registrering i RKI og tilsvarende nordiske registre, hvis ikke beløbet betales inden en bestemt dato.

Det kan SOS International ikke acceptere – så modtager du et inkassovarsel, kan du kontakte vores arbejdsgruppe, som vil tage hånd om sagen.

 

 

 

 

 

 

Kontakt SOS Task Force
 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os:

Mandag - fredag 9.00-16.00:

+45 38 48 93 75
taskforce@sos.eu

SOS International
Att: Task Force
Nitivej 6
2000 Frederiksberg

 

 

Har du planlagt ferie til Bulgarien?
 

Hvis du får brug for lægehjælp på din ferie i Bulgarien, tilråder vi, at du kontakter en læge eller klinik, som SOS International samarbejder med.

Ellers kan du ikke være sikker på at modtage en kvalificeret behandling.

Liste over SOS samarbejdspartnere i Bulgarien