Udsigt til støt stigende rejseaktivitet

Meteorologerne varsler frost og vintervejr i ugen op til jul. Rigtig mange bilejere vil derfor i den kommende tid opleve, at de ikke kan starte bilen. SOS Dansk Autohjælp giver her gode råd til, hvordan man kan undgå et fladt bilbatteri på en kold vintermorgen.

Starthjælp er en klassisk vejhjælpsassistance for SOS Dansk Autohjælp året rundt – men vintermånederne er den absolutte højsæson for flade batterier. Når temperaturen dykker, bruger man flere strømkilder i bilen, og det kan mærkes på batteriet.

Når der er minusgrader, fristes mange til at tænde for sædevarme, ratvarme, elbagrude og varmeblæser. Hvis man så ovenikøbet mest bruger bilen til korte ture, aflader man batteriet for strøm.

- Kulde, korte ture og et stort elforbrug er en skidt kombination for bilens batteri. På de kolde dage handler mere end 40 procent af vores assistancer traditionelt om flade batterier, siger vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher, SOS Dansk Autohjælp.

Startbatteriet kan gøre knuder uanset, om man kører på benzin, diesel eller strøm. Moderne biler har så meget strømkrævende elektronik, at det stiller store krav til batteriernes ydeevne. Samtidig kan hård frost halvere batteriets ydeevne.

Er man i tvivl om batteriets tilstand, er det en god ide at få det tjekket på et værksted og eventuelt få et nyt monteret. Men ellers er det en god ide at sørge for, at bilen får nogle længere ture ind i mellem:

- Kører man normalt korte distancer, kan det være en god ide at køre en omvej på 40-50 kilometer en gang i mellem. Det giver bilen en chance for at lade batteriet op. Man kan også købe en oplader og lade batteriet helt op en gang om måneden, siger Jeppe Damgaard, teknisk chef, SOS Dansk Autohjælp.

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!