SOS service kontorer spiller en vigtig rolle

SOS International har mere end 20 servicekontorer over hele verden. SOS servicekontorerne yder lokal bistand på vegne af SOS International, herunder arrangerer lokal transport, lokale prisaftaler og omkostningskontrol, kontakt til lokale hospitaler og mange andre opgaver.

Blandt SOS servicekontorerne er fire strategisk placeret, eksklusive SOS servicekontorer. De fire eksklusive kontorer ligger i Grækenland, Spanien, Thailand og Kina, og tilsammen står de for mere end halvdelen af SOS Internationals samlede volumen. Kontorerne er desuden meget vigtige for vores service og leverancer til kunderne inden for rejseassistance.

Følgerne af krisen i Grækenland hen over sommeren er et unikt eksempel på, hvordan vores lokale servicekontorer spiller en vigtig rolle. Vores SOS servicekontor i Grækenland fungerer endvidere som konsul for Vestkreta for Danmark, Sverige og Norge, og spillede derfor en aktiv rolle i kommunikationen med vores ambassader, turoperatører og lokale myndigheder i sommer. Kontoret var vært for et møde mellem alle de berørte parter, hvor man udvekslede oplysninger om situationen og koordinerede en fælles tilgang til assistancen til nordiske rejsende i Grækenland. Denne tilstedeværelse og proaktivitet sikrede, at vi kunne holde vores kunder orienteret om situationen.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.