Status på situationen i Paris

SOS International følger fortsat situationen i Paris tæt. Lørdag modtog vi et stort antal henvendelser vedrørende hvordan man skal forholde sig, og vi har i løbet af weekenden yderligere registreret et antal sager.

Vores primære fokus har været at yde støtte i denne forfærdelige situation, og vi arrangerede straks hjemtransport til dem, der ønskede at vende hjem.

Vi kontakter nu alle, vi har hjulpet, for at følge op på deres potentielle reaktioner og sikre, at de ved, hvilke muligheder, de har for at få hjælp i deres nationale lande.

Frankrig er fortsat i undtagelsestilstand. Der må forventes forsinkelser i Paris’ lufthavne på grund af den ekstra sikkerhedskontrol, hvorimod flytrafikken er normal. Den offentlige transport fungerer normalt, og grænserne er åbne, men der må påregnes ekstra ventetid.

Vi råder rejsende, der er i Paris eller skal til Paris, til at være opmærksomme på følgende

  • Hold dig opdateret om sikkerhedssituationen via medierne og de lokale myndigheder i Paris.
  • Som et resultat af den erklærede undtagelsestilstand er det ikke tilladt at samles i større mængder eller at demonstrere. Hvis en af disse situationer skulle opstå, skal du undgå at deltage og forlade området.
  • Hold din mobiltelefon opladet og opdatér den med nødvendige numre (f.eks. SOS International’s 24/7-alarmcentral +45 7010 5050).
  • Hav altid pas eller anden form for officielt ID på dig, så du kan identificere dig over for myndighederne.
  • Vær påpasselig og opmærksom.

Kontakt vores 24/7-alarmcentral, hvis du har spørgsmål eller er usikker på noget.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.