Skal du til EM i Frankrig?

Slutrunden om Europamesterskabet spilles i Frankrig fra fredag den 10. juni til søndag den 10. juli 2016. Kampene spilles på 10 stadioner i følgende ni byer; Bordeaux, Lens, Lille, Lyon, Marseille, Nice, Paris (Parc des Princes og Stade de France), Saint-Etienne og Toulouse.

EM i fodbold er verdens tredjestørste mediebegivenhed.

Men hvordan forbereder du dig bedst muligt? Vi har samlet en række gode råd til dig, som skal af sted til EM.

Hvordan forbereder du dig bedst på turen til Frankrig?
Som rejsende/tilskuer til Frankrig under EURO2016 bør man først og fremmest glæde sig til turen.

Der er imidlertid også en række gode rejseråd, du med fordel kan følge for at få en så god tur som muligt.

  • Medbring dit blå EU sundhedskort og tjek at du har en dækkende rejseforsikring, hvis uheldet skulle være ude.
  • Medbring dit pas, som du skal bruge ved indrejse til Frankrig pga. indførslen af grænsekontrol.
  • Tag kopi af dit pas, kørekort, EU sundhedskort og forsikringskort. Det er en god idé at medbringe kopi af dit pas, så du til enhver tid kan identificere dig overfor myndighederne.
  • Er du tilskuer, så køb kun din billet fra godkendte salgssteder. Salg af billetter udenfor stadions er ulovligt i Frankrig.
  • Gem nyttige telefonnumre på din mobiltelefon, så du hurtigt kan få fat i hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.
  • Følge med i nyhederne op til og under dit ophold, så du er opdateret på, hvad der sker i Frankrig. http://frankrig.um.dk/da/rejse-og-ophold/sikkerhedssituationen-i-frankrig/

Hvad kan du som rejsende kan gøre for at undgå sygdom i Frankrig?

  • Sørg for at have alle almindelige vaccinationer (dansk/svensk etc. vaccinationsprogram)
  • Hav vanlig medicin med til hele turen i håndbagagen
  • Ved sygdom inden udrejse kontakt både din læge og dit forsikringsselskab
  • Vask hænder inden alle måltider
  • Drik vand fra flasker købt i supermarkeder eller andet.
  • Drik masser af vand for at undgå hedeslag, da man ofte opholder sig længe i solen

Franskmændene strejker ofte. Er der særlige forhold, man skal være opmærksom på under en strejke/generalstrejke? Strejker personalet på sygehuse og praktiserende læger fx?

Man skal holde sig underrettet via lokale myndigheder, tv og radio så man i god tid kan forberede sig på alternativ transport eksempelvis til og fra lufthavnen. Husk at tjekke dine forsikringsvilkår for at se om de dækker udgifter relateret til strejker.

Skal man undgå de såkaldte fan-zoner, hvor op til 100.000 fans kan samles i byerne, hvor kampene spilles?
Fan-zonerne vil naturligvis tiltrække mange tusinde mennesker, der vil kunne se kampene på storskærme. Store forsamlinger er også et lukrativt mål for terrorister, der potentielt set vil kunne ramme mange mennesker på én gang.

Det er vigtigt at huske, at de franske myndigheder har forberedt sig på netop EURO2016, og vil udkommandere mere sikkerhedspersonale end til nogen anden enkeltstående begivenhed i Frankrig nogensinde.

Disse fan-zoner vil være beskyttet af flere lag af sikkerhed bl.a. synligt sikkerhedspersonale, ikke synligt sikkerhedspersonale, adgangskontrol, kameraovervågning etc.

Det er klart, at det er utroligt svært om ikke umuligt at beskytte sig 100% mod alle tænkelige og utænkelige hændelser, men en ting er sikkert. De franske myndigheder gør alt, hvad de kan for at undgå alvorlige hændelser.

Rigtig god fornøjelse!

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.