Status på sikkerheden i Rio

Den første uge af OL har budt på flere alvorlige situationer. SOS Internationals udstationerede sikkerhedsrådgiver følger udviklingen nøje, og understreger vigtigheden af at tage sine forholdsregler som gæst og deltager under OL i Rio.

Kidnapning, skud mod en bus med pressefolk, tyveri i OL-byen og røverier på strandene hører blandt de triste episoder under OL i Rio. Den første uges hændelser understreger vigtigheden af at være til stede under legene og klar til at hjælpe.

Behov for at være på forkant
SOS Internationals sikkerhedschef, Peter Ilsted er på plads i Rio under hele OL. Han har etableret lokalt kontor i Rio, og er i kontakt med de nordiske myndigheder. Derudover har han rekognosceret de mest turistede områder, det offentlige transportsystem og besøgt de hospitaler, som SOS International samarbejder med.

”Vi håber naturligvis, at der ikke sker voldsomme hændelser under legene, men skulle det ske, er vi ekstra godt forberedte og kan hjælpe på stedet med det samme,” siger Peter Ilsted fra Rio.

Peter hjælper rejsende i Rio, i tæt samarbejde med SOS Internationals alarmcentral, og han står til rådighed døgnet rundt for danske OL-gæster, der får brug for hjælp. Se hans kontaktoplysninger nederst.

Gode råd til et trygt ophold
Peter Ilsted forventer, at vi vil se flere overfald, tyverier og røverier på trods af det massive sikkerhedsopbud i byen. Derfor er det vigtigt, at OL-gæsterne selv gør, hvad de kan for at undgå de typiske fælder. Find gode råd og de vigtigste kontaktoplysninger i SOS Internationals OL-guide: http://sos-safetravel.eu/da/olympiske-leje-guide/

Fang Peter i Rio
Peter Ilsted er i Rio i perioden 4.-21. august og han kan kontaktes på følgende måde:

  • Skype: safetravel.rio
  • Satelittelefon: +8816 214 65806 (aktiveres KUN i nødstilfælde ex. alm. telenet nede)
  • Mobil: +45 2128 6907
  • Brasiliansk mobil: +55 99651 2682
  • E-mail: phl@sos.eu

Husk, at på +45 7010 5050 sidder vores erfarne assistancekoordinatorer også klar til at hjælpe dig, hvis uheldet skulle være ude.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.