Status på vinterhøjsæsonen

TRAVEL
Vi er godt i gang med højsæsonen men går nu ind i sidste del af perioden. Det har som forventet skabt ekstra aktivitet på alarmcentralen selvom vi forud for hver højsæson forbereder vi os grundigt for at være så meget på forkant som muligt. Flere af vores initiativer i år har vist sig at påvirke sagsbehandlingen positivt.

Vores særlige indsats med et dedikeret skiteam i ugerne 3-10 har vist en positiv udvikling, og på trods af lidt ekstra ventetid på telefonen på særlige tidspunkter, er flere opkald til alarmcentralen besvaret indenfor 25 sekunder, i forhold til sidste år.

En af de tendenser vi har set for denne højsæson er, at travlheden fordeler sig anderledes på ugerne, end vi tidligere har oplevet. Blandt andet viser tallene, at sagsstigningen er højere i uge 6 end i uge 7, som ellers har været den travleste uge i tidligere sæsoner. Dette kunne tyde på, at flere vælger at rejse på ferie i billigere perioder. Samtidig viser tallene også, at vinterperioden lige så meget er højsæson for varmere rejsemål, som det er for skirejser, og vi har modtaget mange sager fra Thailand og De Kanariske Øer. Dette er værdifuld data, og noget vi bruger aktivt i vores forberedelser til kommende vinterhøjsæsoner.

Højsæsonen pågår stadig, og vi kan derfor ikke sige noget endeligt om sæsonens volumen, men vi vender tilbage med en samlet evaluering i næste udgave.

ROADSIDE
Vinterhøjsæsonen inden for vores vejhjælp forretningsområde har skabt stor travlhed overalt i Norden. Det kraftige vintervejr i form af lave temperaturer og sne i slutningen af sidste år og starten af i år betød, at rigtig mange bilister havde brug for vores assistance. Der har derfor været lidt længere ventetid på telefonerne i perioder, men vores fleksible set-up på vagtcentralerne gjorde, at vi hurtigt kunne justere bemandingen og imødekomme den øgede volumen.

Fra november 2015 til januar 2016 modtog vi mere end 473.000 opkald i de nordiske lande med en tilgængelighed på 95 %.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.