Fakta om zika-virus

 

  • Zika-virus overføres af Aedes-myggen.
  • Der er ingen vaccine eller behandling for infektionen, men den går over af sig selv efter 4-8 dage.
  • Der er en stærk mistanke om, at virussen giver misdannelser hos nyfødte (mikrocephali).
  • Der har været en øget hyppighed af Guillain-Barré-syndrom, som er en immunforsvarstilstand, der giver forskellige grader af lammelse. Forbindelsen til zika-virus er fastslået med relativ stor sikkerhed.
  • Zika kan også kan give enkelte andre neurologiske sygdomme hos mennesker, men hos en meget lille andel af de smittede, dvs. der er en relativt lav risiko.
  • Zika-virus forekommer ikke naturligt i Danmark.
  • Den generelle viden om zika-virus er stadig begrænset, og der kommer løbende nye oplysninger frem – blandt andet om seksuel smitte med zika.

Gode råd til zika-virus

 

Skal jeg aflyse min rejse, hvis jeg er gravid eller planlægger at blive gravid?

SOS International støtter sig til WHO’s anbefalinger til rejsende i zika-ramte områder:

  • Kvinder, der er gravide eller planlægger graviditet, skal søge individuel rådgivning hos læge inden udrejse til zika-ramte områder.
  • Der findes p.t. ingen vaccine af zika-virus.

Link til WHO’s anbefalinger i forhold til zika. Læs mere her.

Gode råd til rejsen i et zika-ramt område, hvis du er gravid:

  • Det er vigtigt, at man beskytter sig mod myg, hvis man befinder sig i et zika-ramt område, fx ved at bruge langærmet tøj og myggemiddel, sove under myggenet og huske at lukke døre og vinduer.
  • Kvinder, der konstateres gravide under rejse i zika-ramt område, skal søge individuel lægelig rådgivning. SOS International kan give sådan rådgivning. Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 70105050.

Link til WHO’s anbefalinger i forhold til zika. Læs mere her.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er gravid eller gerne vil være gravid og har rejst i de berørte områder?

En kvinde som er gravid eller gerne vil være det og som har rejst i et zika-ramt område bør ifølge SOS International, i overensstemmelse med WHO:

Testes for zika-virus
En mandlig partner testes for samme.
Ved positiv test anbefales det, at parret søger individuel lægelig rådgivning, idet zika-virus kan smitte i adskillige måneder via sæd. Mænd der er smittet med zika-virus skal vide, at zika-virus smitter i op mod tre måneder (muligvis længere) gennem sæd.

Link til WHO’s anbefalinger i forhold til zika. Læs mere her.

  • Symptomerne på zika-infektion er influenzalignende symptomer med feber, muskelsmerter, hovedpine med mere i 4-8 dage.
  • Der er ingen behandling for infektionen, men den går over af sig selv efter 4-8 dage.
  • 80% af smittede oplever ingen symptomer. De sidste 20% har et mildt forløb. Derfor er det svært at vide, hvor mange, der faktisk bærer zika-virus og er smitsomme uden at vide det.

Baggrund

Zika-virus har været kendt i Afrika og Asien siden 1947. Først tilfælde af virus blev opdaget i Uganda i 1947, og i 1952 blev det første tilfælde af zika-virus fundet hos et menneske.

Gennem de sidste 60-70 år har virus spredt sig til hele verden (dvs. den del hvor Aedes-myggen lever), og per februar 2016 anser WHO zika-virus for en global trussel.

Per oktober 2016 har 68 lande rapporteret myggebåren zika-infektion hos mennesker.

Flere lande, herunder 19 EU-lande, rapporterer om importerede tilfælde, altså mennesker, der har pådraget sig zika-virus myggebåren i et af ovenstående 68 lande.

21 lande, mest i Sydamerika, har rapporteret om medfødte misdannelser hos nyfødte, som med sandsynlighed kan kædes sammen med zika-virus. Thailand har rapporteret enkelte tilfælde af zika-relaterede medfødte misdannelser.

Per november 2016 anser WHO ikke længere Zika for en akut global sundhedstrussel (en såkaldt Public Health Emergency of International Concern). Det betyder, at virus stadig anses som et vedvarende og alvorligt problem for verdenssundheden, som er nødvendig at bekæmpe med en langsigtet, international indsats, siger WHO.

Har du brug for akut assistance på rejsen, så kontakt vores døgnåbne alarmcentral på +45 7010 5050.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.