Gode råd til rejser med børn, som bekymrer sig om terror

Pressemeddelelse

Med ni større terrorangreb i europæiske storbyer de seneste 2,5 år er det naturligt at koble terrorbekymringer sammen med ferie. Det sker også hos børnene, som kan tvivle på, om forældrene kan passe på dem i et fremmed land, fortæller SOS Internationals chefpsykolog.

Rejsende der bliver udsat for eller er vidne til terrorisme, naturkatastrofer eller andre større ulykker, vil ofte føle en psykisk belastning, der på et tidspunkt kan udløse en reaktion. Børn reagerer som alle andre på voldsomme og tragiske hændelser, men hos børnene kan de psykologiske reaktioner være lidt vanskeligere at afkode. Så når SOS International yder psykologisk krisehjælp til rejsende, handler det ofte om, hvordan forældre kan tale med deres børn om hændelsen og blive bedre til at tolke deres reaktioner.

- Det er vigtigt at forældre giver børnene alderssvarende informationer om det, der er sket, og giver børnene mulighed for at stille spørgsmål. Og så skal de voksne være rolige, når de taler med børnene, da utryghed nemt kan smitte. Det er også vigtigt, at hverdagen fortsætter som den plejer, for børn oplever en stor tryghed i hverdagsrutiner, forklarer chefpsykolog i SOS International, Robert Jonasen.

- I samtalen med børnene er det en god ide at lægge vægt på sikkerhed og ikke mindst den sikkerhed der er, hvor de selv færdes, siger Robert Jonasen. Kunsten er samtidig at tilpasse samtalen til barnets alder og ikke være for detaljeret.

Terror skaber frygt, men risikoen er minimal
Gennem de seneste år har SOS International assisteret mange rejsende, der enten har været ramt af terror eller oplevet det tæt på. Og selvom terrorangrebene typisk går efter de bløde mål, vurderer assistanceorganisationen ikke, at der er grund til at rejse mindre.

- Vi er som voksne nødt til at indstille os på, at terror er en del af den verden, vi lever i, og at den i princippet både kan ramme hjemme og på rejsen. Men sandsynligheden for at blive ramt af terror er stadig usandsynlig lille, så vi må samtidig passe på ikke at lade os skræmme, siger Peter Ilsted, der er sikkerhedschef i SOS International og arbejder med at vurdere risici rundt om i verden for både ferierejsende og virksomheders udsendte medarbejdere.

Peter Ilsted forventer, at der vil ske en stigning i andelen af lavteknologiske terrorangreb, som i fx Nice, Berlin og Stockholm, fordi det kræver langt mindre viden og forberedelse at kapre en lastbil end at fremstille og sprænge en bombe. Derfor er det også lettere at gå under de vestlige myndigheders skærpede radarer under planlægningen, forklarer Peter Ilsted. Dog viser hændelsen i Manchester, at det stadig er muligt at planlægge og udføre terrorangreb med bombesprængninger.

SOS International opfordrer til, at forældre tager sig tid til at tale med børnene, hvis emnet kommer op. Her er chefpsykolog Robert Jonasens råd til samtalen:

Psykologens gode råd til samtale med børn om terror, naturkatastrofer og andre større ulykker:
• Tag gerne temaet op og snak om det, der er sket
• Tilpas samtalen i forhold til barnets alder. Brug færre detaljer jo yngre barnet er
• Informer om det, der er sket. Fantasi er værre end fakta
• Som voksen skal du gå videre med hverdagen og slukke for fjernsynet
• Giv dig tid til at lytte
• Sørg for at børn ikke ser nyheder alene
• Læg vægt på den indsats, der gøres for at hjælpe de berørte
• Pres ikke på for at gennemføre samtalen, men gør det tydeligt, at der er mulighed for at tale om det
• Vær åben om, at det også berører dig som voksen
• Tal gerne om den sikkerhed der er, hvor barnet færdes til daglig - fx skole eller gymnasium og udbyg efter behov til også at favne, hvor familien skal være i ferien
• Søg hjælp hos rejseforsikringens alarmcentral, hvis ulykken sker på en ferie, og du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig

Når børn reagerer på en voldsom begivenhed eller hændelse, skal forældrene huske på, at der som udgangspunkt er tale om normale psykologiske reaktioner på en ekstrem og ikke normal hændelse.

Typiske reaktioner hos børn, der er psykisk påvirket efter en større ulykke:
• Optaget af det, der er hændt
• Vanskeligt ved at falde i søvn
• Afbrudt søvn
• Vil ikke være alene
• Ændringer i humør
• Ønsker ikke at tale om det


Kontakt
Presseansvarlig Anders Stougaard, anders.stougaard@sos.eu, +45 2974 6362

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.