Orkanen Irma - alarmcentralens status for skandinaviske rejsende i Florida

Pressemeddelelse

SOS International forventer flere henvendelser de kommende dage fra rejsende i USA og har indkaldt ekstra mandskab på alarmcentralen.

   
SOS International, der hjælper skandinaviske rejsende på vegne af forsikringsselskaberne, har fredag eftermiddag hjulpet flere end 400 rejsende*, som har søgt tidlig hjælp før orkanen Irma går i land i Florida. "Vi har allerede hjulpet flere end 400 rejsende, som primært har haft brug for evakuering til nærmeste sikre sted eller tidligere hjemrejse. Vi har også hjulpet med håndtering af flyaflysninger og forsinkelser, og der har endnu ikke været alvorlige henvendelser om tilskadekomster," fortæller alarmcentralchef Camilla Nelin hos SOS International.
 
SOS International forventer flere henvendelser de næste dage og har sat ekstra folk på telefonerne for at være klar til at hjælpe de skandinaviske turister, der bliver påvirket af orkanens rute ind over USA. "Orkanen forventes at ramme Miami natten mellem lørdag og søndag, og vi regner derfor med en del flere henvendelser både fredag aften og i løbet af lørdagen, så vi har indkaldt ekstra assistancekoordinatorer på alarmcentralen," siger Camilla Nelin.
 
Alarmcentralen er i løbende dialog med SOS Internationals lokale netværk i USA for at finde de bedste steder at evakuere til og koordinere de nødvendige løsninger, som behovene melder sig.
 
Status fredag eftermiddag
Antallet af rejsende*, der foreløbig har fået hjælp af alarmcentralen hos SOS International på grund af orkanen Irma:
• 145 danskere
• 180 nordmænd
• 100 svenskere
• 15 finner
• 440 personer i alt
 
Jordskælvet i Mexico
Alarmcentralen er også i beredskab i forhold til de mulige følger af jordskælvet i Mexico. SOS International har fortsat ikke fået henvendelser fra rejsende, der har brug for hjælp på grund af jordskælvet.
 
*Antallet af rejsende er et estimat baseret på antallet af henvendelser til SOS International og en løbende vurdering af gennemsnitligt antal rejsende per sag.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.