Rejsesikkerhed er et ledelsesansvar

Langt de fleste virksomheder har styr på medarbejdernes sikkerhed, når de er i vante rammer på arbejdspladsen. Men der skal også være styr på rejsesikkerheden. Og det behøver ikke være svært at komme i gang, fortæller Peter Ilsted, der er sikkerhedschef hos SOS International.

Danskerne tager på 3,2 millioner forretningsrejser om året ifølge Danmarks Statistik, og flere end halvdelen af dem går til udlandet. Og selvom rigtigt mange danskere hver dag er på arbejde langt væk fra hovedkontoret, så har virksomheden stadig et ansvar for deres sikkerhed.

Duty of Care
Internationalt set kaldes området Duty of Care. I Norden har virksomhederne et moralsk, juridisk ansvar for sine medarbejdere, som både gælder, når de er på hovedkontoret, og når de er på forretningsrejser. ”Som virksomhed vil man fx gerne kunne svare klart og tydeligt, hvis pårørende ringer til virksomheden, fordi de er bekymrede for en rejsende medarbejders sikkerhed og ikke kan få kontakt. Og for at kunne det, skal man vide, hvor vedkommende er og kende rejseplaner, hotel osv.” fortæller Peter Ilsted, sikkerhedschef i SOS International. Han står i spidsen for SOS Internationals ydelser inden for Crisis, Risk and Security og hjælper virksomheder med at få styr på rejsesikkerheden.

Og selvom det kan virke som et kompliceret emne at få hånd om, så behøver det ikke at være så vanskeligt at få taget de indledende skridt, som til gengæld kan gøre en stor forskel for de rejsendes sikkerhed og hjælpe virksomheden med at leve op til sit ansvar.

Peters Ilsted peger på tre nøglepunkter i en ansvarlig tilgang til rejsesikkerhed hos virksomheder:

  • Få en klar politik og procedure på plads
  • Hav styr på, hvor dine medarbejdere er i verden, hvis noget går galt.
  • Hav et 24/7-nummer, hvor man både som medarbejder og som ledelse kan ringe til for at få sikkerhedsrådgivning

Læs mere om, hvordan du kan komme videre med rejsesikkerhed her.

Økonomiske konsekvenser
En utilstrækkelig indsats når det kommer til medarbejdernes rejsesikkerhed kan også få økonomiske konsekvenser for virksomheden. I 2015 blev Flyktninghjelpen i Norge dømt til at betale 4,4 mio. norske kroner i erstatning til en tidligere udsendt medarbejder, fordi organisationen ikke havde haft tilstrækkelig styr på den rejsendes sikkerhed. Sagen har dannet en vis nordisk præcedens – du kan få overblik over sagen her.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.