Rekordhøj kundetilfredshed på rejseområdet

Sommerhøjsæsonen på rejseområdet er netop overstået, og vi ser tilbage på en travl, men meget tilfredsstillende højsæson på alarmcentralen. 

SOS International har løbende arbejdet målrettet på at optimere og forbedre arbejdsgangene, og på alarmcentralen har oprettelsen af nationale kundeteams betydet, at vores assistancekoordinatorer i endnu højere grad er specialiseret i de enkelte selskabers produkter og at slutbrugerne ligeledes i langt højere grad er blevet mødt af deres modersmål, når de har været i kontakt med alarmcentralen, hvilket har haft en positiv effekt.

Disse initiativer afspejler sig også positivt i kundetilfredsheden, hvor vi har opnået et historisk højt resultat på 6,4 ud af 7 henover sommerhøjsæsonen. Det understøttes yderligere af et markant fald i antallet af klagesager henover de seneste tre måneder, så vi kan konstatere, at det målrettede fokus har haft en positiv effekt for vores kunder og slutbrugere, hvilket er en stor glæde.

Kriseberedskabet blev testet
Kriseberedskabet blev også testet i sommermånederne i forbindelse med jordskælvet i Tyrkiet og Grækenland i juli og terrorangrebet i Barcelona i august. Konklusionen er, at det fungerer til fulde, og vi fik hjulpet en masse rejsende, der stod i en skræmmende og frustrerende situation. En ekstraordinær indsats på dagene for begivenhederne gjorde, at det ikke belastede resten af driften, og at alle fik den hjælp, de havde behov for.

Svartiden har i hele perioden været rigtig god og de stigninger i antallet af sager, vi oplevede, primært i slutningen af juli og starten af august, påvirkede ikke den øvrige drift.

Sommerens travleste dag var 18. juli
Samlet set har månederne juni, juli og august budt på mere end 32.000 sager, hvor af størstedelen (46 %) faldt i juli. Sommerens travleste dag var 18. juli, hvor der blev registreret ikke færre end 2279 sager. Det er stadig Spanien, Tyrkiet og Grækenland, der er de nordiske rejsendes favoritdestinationer. De tre destinationer dækker samlet set over 46 % af de samlede antal sager i sommermånederne på tværs af norden.

Statistikken nedenfor er for juni, juli, august 2017.

 

Fordeling af sager

 

 

Topskadelande nordisk 

 

 

Topskadelande Danmark

 

 

Fordeling af mænd/kvinder

 

 

Aldersfordeling

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.