Sådan får du en sikker og tryg rejse til Tyrkiet

Skal du på ferie eller forretningsrejse til Tyrkiet? Tyrkiet har længe været en populær destination for nordiske rejsende, men henover sommeren 2016 oplevede SOS International et fald i sager fra Tyrkiet – formentlig pga. politisk uro og terror i landet. Dog er Tyrkiet stadig blandt de største skadelande hos SOS International.

Vi har samlet en række gode råd til en sikker og tryg rejse i Tyrkiet. 

Den generelle sikkerhedssituation i Tyrkiet

  • Der er en forhøjet risiko for terror og civile uroligheder inklusiv voldelige demonstrationer i Tyrkiet.
  • Kriminalitet er et problem, især i større byer som Ankara og Istanbul.
  • Uden for de store byer kan der være dårlige vejforhold, som kan medføre trafikulykker.
  • Der er risiko for terror over hele landet, men især langs grænsen til Syrien, i de sydøstlige områder og i større byer som Istanbul, Ankara og Izmir.
  • Der ses ofte store demonstrationer i de store byer. De fleste demonstrationer foregår fredeligt, men der kan være risiko for, at de udvikler sig voldeligt.
  • Størstedelen af kriminalitet i Tyrkiet er af simpel karakter, fx lommetyveri, tasketyveri og opportunistisk tyveri.
  • I de populære turistområder er der set eksempler på såkaldte ”drug/date rapes” hvor en gerningsmand putter stoffer i et offers drinks.
  • Svindelnumre og lignende episoder, hvor en kunde bliver snydt til at betale et større beløb end forventet, er ikke ualmindelige på restauranter og barer.
Gode råd til sikkerhed og tryghed i Tyrkiet
  • Vær opmærksom på, at befærdede steder er mere udsatte for  at blive ramt af terrorangreb. Det er for eksempel i og ved offentlig transport, turistattraktioner, natklubber, restauranter og markedspladser og torve.

  • Undgå enhver form for større forsamlinger eller demonstrationer.

  • Hold så vidt muligt øje med dine ting hele tiden og vær opmærksom på tricktyveri.

  • Hold altid øje med din drink.

  • Det forventes, at du kan identificere dig overfor myndighederne på alle tider af døgnet, så medbring og hav altid ID eller fotokopier af disse på dig.

  • Når du er ude at køre, så brug sikkerhedssele og tøv ikke med at fortælle chaufføren det, hvis du føler dig utryg. Vær opmærksom på at vejforholdene kan være dårlige uden for de større byer og byområder.

  • Hvis du bliver udsat for kriminalitet, skal du kontakte det lokale tyrkiske politi så hurtigt som muligt.
Redningstjenester

Lokale nødnumre i Tyrkiet

SOS – alle services: 112

Ambulance o.l.: 112
Brandvæsen: 110

Politi: 155

Kontakt SOS International

Er du ude at rejse of har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals døgnåbne alarmcentral på +45 7010 5050

Find flere gode råd til din rejse i Tyrkiet på www.sos-safetravel.eu

Følg rejsevejledninger til Tyrkiet fra dit Udenrigsministerium

Følg rejsevejledningerne til Tyrkiet fra Udenrigsministeriet på www.um.dk

Vi anbefaler også, at du skriver dig op på Udenrigsministeriets rejsedatabase, den såkaldte Danskerliste, så du kan blive informeret og advaret af de danske myndigheder, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Har jeg brug for at blive vaccineret, før min rejse til Tyrkiet?

I god tid inden din udlandsrejse bør du konsultere egen læge og/eller vaccinationscenter med henblik på rådgivning om vaccination, profylakse, forholdsregler og sygdomme.

Se evt. også www.vaccination.dk

Husk at tjekke din rejseforsikring!

Undersøg også grundigt hvad din rejseforsikring dækker, inden du rejser, da det kan variere fra selskab til selskab.

Har du en kronisk sygdom? Husk dette inden du rejser

Husk at tjekke om du skal have foretaget en medicinsk forhåndsvurdering, der kan fortælle dig, om din kroniske eller nuværende sygdom også vil være dækket på din rejse, hvis du får brug for behandling.

Er du i tvivl om din konkrete situation, så kontakt SOS International eller dit forsikringsselskab.

Læs mere her

Særligt om hospitalsvæsnet i Tyrkiet

Standarden i det tyrkiske sundhedsvæsen er på et acceptabelt niveau de fleste steder, og i større byer på et højt niveau. Man skal dog være klar over, at man ikke kan forvente en standard på skandinavisk niveau udenfor de største byer, hvor man som rejsende også kan opleve sproglige udfordringer i visse områder.

SOS International oplever desværre nogle gange overbehandling af nordiske rejsende. Det kan være i form af flere opfølgende besøg, ekstra scanninger og undersøgelser eller flere indlæggelsesdøgn end nødvendigt.

SOS International arbejder tæt sammen med en række lokale tyrkiske samarbejdspartnere og har desuden et stort netværk af klinikker og hospitaler.

Hvordan finder jeg en læge i Tyrkiet?

SOS International anbefaler, at du tager kontakt med vores alarmcentral, inden du opsøger læge i Tyrkiet.

På den måde kan vi finde den bedste klinik eller hospital i området og dermed sikre den rette behandling.

Vores 24/7 alarmcentral sidder klar 24/7 på +45 7010 5050.

Undgå turistmave på ferien 

SOS International ser mange sager om turistmave fra Tyrkiet. Hvis du vil undgå turistmave på din ferie, så husk følgende ting: 

  • Vask hænder inden alle måltider
  • Spis kun gademad, som bliver tilberedt foran dig og som er rygende varm
  • Vurder om du synes, at hygiejnen ser okay ud på restauranter og cafeer
  • Drik vand af plomberede flasker
  • Reager hurtigt på opkast og diarre og kontakt vores alarmcentral, så du kan komme i kontakt med en læge i vores netværk og i behandling hurtigst mulig.

Hvert år assisterer SOS Internationals alarmcentral en lang række nordiske rejsende i udlandet

Sidste sommer blev det til mere end 130.000 opkald fra flere end 175 lande verden over. 

 

Find flere gode rejseråd til

Spanien | Grækenland | USA | Thailand

Er du ude at rejse i Tyrkiet og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.