Turistmave og tropesygdomme i Asien

Hos SOS International er vinterhøjsæsonen fra Sydøstasien i fuld gang og især Thailand er et foretrukket rejsemål for nordiske rejsende over vinteren. 

SOS International forbereder sig på flere måder til vintersæsonen. Vi har opjusteret og tilpasset beredskabet på alarmcentralen i København for at imødekomme den stigende mængde af sager fra Nordiske rejsende. Fx kommer sager fra Thailand typisk ind om natten og mens det er morgen i Danmark, hvor det er dag i Thailand. 

Vores medicinske team holder sig løbende opdateret på den globale udvikling i sygdomme, sundhed og epidemier og vi har også sikret tæt kontakt med vores netværk af hospitaler og klinikker over hele Asien. I Bangkok ligger desuden vores eksklusive service kontor. Kontoret er klar til at hjælpe med koordinere og assistere nordiske rejsende i tæt samarbejde med alarmcentralen i København.

2017 59% af sagerne fra nordiske rejsende i Asien kommer  fra  Thailand. 

Typiske sager fra Asien

De typiske sager fra Asien er infektionssygdomme og tilskadekomster, samt alle de helt almindelige sygdomme, der også forekommer i Norden, både mere og mindre alvorlige.  ’Turistmave’ er den hyppigste sygdom SOS International har – også i Thailand.

Infektionssygdomme

  • Gastroenteritis (”turistmave”)
  • Luftvejsinfektioner
  • Hudinfektioner
  • Urinvejsinfektioner
  • Tropesygdomme, fx myggebårne sygdomme

Tilskadekomster

  • Brækkede knogler
  • Hudafskrabninger
  • Sjældnere multitraumer, fx pga. trafikulykker

Læs mere om sikkerhed og tryghed på rejsen i Thailand 

Vaccination eller myggespray?

Gode råd til din rejse i Sydøstasien

 

  • I de store byer i Asien findes der private hospitaler og klinikker af høj standard. Udenfor de større byer og hvad angår offentlige hospitaler ser vi mere svingende kvalitet.

  • SOS International anbefaler, at man så vidt det er muligt kontakter alarmcentralen inden man går til læge for at få vejledning og rådgivning om dækning, hospitalsvalg osv.. SOS Internationals alarmcentral er klar til at modtage opkald og hjælpe døgnet rundt.  Kontakt os på +45 7010 5050.

  • I god tid inden din udlandsrejse bør du konsultere egen læge og/eller vaccinationscenter for rådgivning om vaccination, profylakse, forholdsregler og sygdomme i de lande, du planlægger at besøge:  fx www.vaccination.dk

  • Tjek også om du skal have foretaget en medicinsk forhåndsvurdering, der kan fortælle dig, om din kroniske eller nuværende sygdom også vil være dækket på din rejse, hvis du får brug for behandling. Er du i tvivl om din konkrete situation, så kontakt SOS International eller dit forsikringsselskab.
     
  • Endvidere anbefales det, at du rådfører dig med dit lokale udenrigsministerium for en opdateret rejsevejledning.
      
  • Undersøg grundigt, hvad din rejseforsikring dækker, inden du rejser af sted, da den kan variere fra selskab til selskab.

  • Medbring rigelig medicin til de sygdomme du fejler.

  •  Medicin medbringes i kabinen, ikke i in-checket bagage.
     
  • Få flere gode råd til rejsen på www.sos-safetravel.eu

”Turistmave” eller på lægesprog ’Gastroenteritis’ er en af de hyppigste diagnoser hos SOS International sammen med andre infektioner. Der er et stort antal patienter, der bliver indlagt med sygdommen og endnu flere, der ikke bliver indlagt.

”Turistmave” skyldes bakterier i maden og i vandet eller bakterier, man får i munden fra sine egne urene hænder.  Hvis du vil undgå det, så husk disse fire følgende ting: 

  • Vask hænder inden alle måltider
  • Spis kun gademad, som bliver tilberedt foran dig og som er rygende varm
  • Vurder om du synes, at hygiejnen ser okay ud på restauranter og cafeer
  • Reager hurtigt på opkast og diarre og kontakt vores alarmcentral, så du kan komme i kontakt med en læge i vores netværk og i behandling hurtigst muligt

Hvad er en myggebåren sygdom?

 

Myggebårne sygdomme er smitsomme sygdomme (bakterier, virus eller parasitter) som spredes af myg, hvor myggen ikke selv påvirkes af sygdommen. Kun visse typer af myg spreder disse sygdomme, hvilket er årsagen til, at sygdommene ikke findes globalt.

Kontakt så vidt muligt SOS International inden du går til læge. SOS Internationals alarmcentral er klar til at modtage opkald og hjælpe døgnet rundt på +45 7010 5050.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.