Yngre mænd og modne kvinder står for de fleste skiskader

Nye tal fra SOS International viser et klart mønster vedrørende danskernes skiskader: drenge og yngre mænd står for størstedelen af skaderne i forhold til jævnaldrende piger og kvinder op til 50-årsalderen, hvorefter kvinderne har flest skader. Adfærd og kroppens svækkelse er en del af forklaringen, vurderer SOS Internationals cheflæge.

SOS International hjælper hvert år flere hundrede danskere, der er kommet til skade på skiferien. En ny undersøgelse af assistanceorganisationens skadetal fra de seneste tre skisæsoner viser, at der i de yngre aldersgrupper sker betydeligt flere skader blandt de mandlige skiturister, mens kvinderne står for flere skader end mændene hos de 51 til 60-årige. 

Selvom SOS International ikke kender den nøjagtige kønsfordeling blandt alle danske skiturister, er tendenserne i skadetallene så klare, at de peger på to primære skadeårsager, siger SOS Internationals cheflæge, Mikael Fotopoulos:

"Mænd har generelt større risikovillighed end kvinder, og vores skadetal fra skiferierne tyder på, at det også gør sig gældende på pisterne, hvor de danske drenge og yngre mænd år efter år står for langt størstedelen af skaderne i forhold til jævnaldrende piger og kvinder," forklarer Mikael Fotopoulos.

Blandt de ældre skiløbere hjælper assistanceorganisationen derimod flere tilskadekomne kvinder end mænd. Den kvindelige overvægt hos de 51-60-årige tyder på, at en forskel i kroppens fysik spiller ind, når modne danskere står på ski.

"Midaldrende og ældre kvinder har lavere knogletæthed og muskelmasse og generelt flere knoglebrud end jævnaldrende mænd, og det kunne forklare, hvorfor vi ser flere skader hos midaldrende og ældre kvinder i forhold til mænd. Der skal mindre påvirkning til hos disse kvinder, før et styrt giver en skade," forklarer Mikael Fotopoulos.


Sådan undgår du skader på skiferien
De svagere knogler hos midaldrende og ældre kvinder betyder med andre ord, at de har større risiko for at et få en skade efter et fald på ski, end jævnaldrende mænd har ved det samme styrt. På baggrund af undersøgelsen fremhæver cheflægen følgende to råd til at undgå skader på skiferien:

  • Drenge og yngre mænd kan med fordel tænke på at tilpasse farten og vurdere valget af pister og hop en ekstra gang
  • De modne kvinder kan stadig nå at forbedre deres fysiske kondition før skiferien. Selv lidt træning er bedre end ingen træning

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.