De er søde, men klap dem ikke

Når op mod 50.000 danskere rejser til Thailand i de kommende måneder, skal de være opmærksomme på, at de ikke bliver smittet med hundegalskab. 

”De seneste år har vi set stigende antal eksempler på, at skandinaver søger hjælp efter bid og mistænkt rabies i Thailand og på Bali. Rabies er en sygdom, der ikke er til at spøge med, og vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå den”, lyder rådet fra Niels Højlyng, der er læge hos SOS International.


Rabies (hundegalskab) skyldes en infektion med rabiesvirus, som overføres ved bid fra smittede dyr, fx katte eller hunde. Men rabies findes også hos aber, og derfor skal turisterne være særlig opmærksomme i de populære abeparker, hvor aberne kan finde på at angribe folk, der fodrer dem eller blot går rundt med mad og drikke i hænderne. Aberne er kloge dyr, og de har lært mange tricks for at få fat i lækkerier fra turisterne.

Da rabies har høj dødelighed, er det vigtigt, at du kontakter en læge hurtigst muligt, hvis du skulle blive bidt af en abe.

Fakta om rabies

  • Rabiesvirus findes i spyttet hos det inficerede dyr. Smitten overføres ved bid eller i sjældne tilfælde ved krads eller ved spyt i øjet eller på åbne sår.
  • Rabies har høj dødelighed og kan føre til dødelig hjernebetændelse, så det er vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt.
  • Rabies kan forebygges med vaccination.

 Læs også Sikkerhed og tryghed i Thailand for flere gode råd, hvis du skal til Thailand.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.