Følg vejhjælpsbilen: Det skal være nemt, når det er svært
Et nedbrud kan opstå når som helst og hvor som helst. 'Follow my truck' fra SOS International er digital løsning, hvor slutbrugeren modtager en sms med et link til et kort, hvor man kan se vejhjælpsbilens såvel som nedbrudsbilens placering. Kort før sommer implementerede BMW Danmark løsningen som en del af deres vejhjælpsassistance, og 'Follow my truck' får allerede god feedback fra brugerne på vejen.
'Follow my truck' er et eksempel på, hvordan SOS International møder slutbrugere såvel som kunders behov og tilpasser sig tidens teknologier for hele tiden at udvikle nye digitale vejhjælpstjenester:
”I SOS International har vi fokus på at være den rette partner for vores kunder. Vi fokuserer på kunderejsen og på at udvikle relevante, digitale vejhjælpsservices, hvor vi kan skabe større tryghed i assistancesituationen og dermed en bedre kundeoplevelse og højere kundetilfredshed,” fortæller Jan Bøjstrup, direktør, SOS Dansk Autohjælp.
Reducerer den oplevede ventetid
SMS-servicen 'Follow my truck' er en digital løsning, der skaber sikkerhed for, at hjælpen er på vej. Kasper Lassen, Head of Nordic Business Development hos SOS International fortæller:
”Man er sjældent forberedt på nedbrud, og er uheldet ude, behøver man ikke først at downloade en app eller oprette et log in på en hjemmeside. Med 'Follow my truck' tager vi over og gør situationen nemmere. Vi sender dig en sms med et link til et kort, hvor du løbende får en status på, hvor langt vejhjælpsbilen er fra din egen placering. Denne status er med til at forventningsafstemme, reducere den oplevede ventetid og give et overblik over en ofte uventet og frustrerende situation.”
Gør billivet nemmere
BMW Danmarks bilkunder er de første i Danmark, der har fået 'Follow my truck' implementeret som en del af deres vejhjælpsassistance. Tommas Larsen, Aftersales Manager, BMW Danmark fortæller:
”Vi ønsker at sætte kunden i centrum og sikre, at vores kunder hele tiden er mobile. Hvis vores produkter ikke virker som tiltænkt, så skal vi sørge for den bedst mulige oplevelse. Det unikke ved ’Follow my truck’ er, at den nedsætter den oplevede ventetid og derfor fjerner den ”smerte”, der opstår, når et af vores produkter ikke virker som tiltænkt.”
”Det er vigtigt for BMW Danmark, at de vejhjælpsløsninger vi laver sammen med vores partner gør billivet nemmere for vores kunder. Det skal være nemt, når det er svært. ’Follow my truck’ er et eksempel på en digital løsning, som gør det nemmere for brugerne og som skaber en bedre kundeoplevelse.”
Bedre kundeoplevelse
I løbet af sommeren har en række af BMW Danmarks kunder haft brug for vejhjælp, og her har ’Follow my truck’ været med til at give en bedre kundeoplevelse, lyder det:
”Det hjalp på tålmodigheden at få sms’en, og det var rart, at man kunne følge redderbilen. Jeg har tidligere haft brug for vejhjælp, og der sad vi bare og ventede. Det her var helt klart en meget bedre oplevelse,” siger Laura Borum, der var kørt fast på en grusvej.
Også Carsten Mejlgaard, der havde brug for vejhjælp i forbindelse med en punktering, fortæller, at sms’en var med til at forbedre oplevelsen i assistancesituationen: ”Det var supertjekket. Jeg klikkede på kortet og kunne se, hvor redderbilen var. Jeg opdaterede kortet flere gange, og det var perfekt, at jeg kunne følge redderbilen hele vejen. Alt i alt var det en god oplevelse.”
Vil du vide mere om 'Follow my truck'?
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi skaber digitale vejhjælpsløsninger for vores forsikrings- og mobilitetskunder, så kontakt din nuværende Key Account Manager eller Jan Bøjstrup Christensen, Commercial Director, Technical Division Denmark.
Object reference not set to an instance of an object.
FAKTA OM 'FOLLOW MY TRUCK'
- 'Follow my truck' er en behovstilpasset, digital løsning, hvor slutbrugeren efter sin assistanceanmodning modtager en sms med et link til et kort. På kortet er der en markering af egen såvel som vejhjælpsbilens position, og på den måde kan slutbrugerne løbende følge vejhjælpsbilen - fra vejhjælp er rekvireret til vejhjælpsbilen ankommer til nedbrudsstedet.
- 'Follow my truck' er en 100% white label-løsning.
Kontakt os
Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?
Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.