Pas på dyrene ved fuldmåne

Pressemeddelelse

SOS Dansk Autohjælp i Himmerland oplever flere påkørsler af dyr ved fuldmåne. To vejstrækninger i Nordjylland har særlig mange påkørsler.

Hos SOS Dansk Autohjælp Stationen i Himmerland har de igennem længere tid bemærket en tendens til flere påkørsler af vildt ved fuldmåne. De oplever særligt påkørslerne ved motorvejspåkørsler og landevejen igennem Vildmosen.

- Det ser ud som om fuldmånen har indflydelse på hjortenes aktivitet. Og det er resulteret i, at vi har set flere påkørsler af hjorte og andet vildt ved fuldmåne. Særligt på landevejen gennem Lille Vildmose mærker vi flere påkørsler," siger Lasse Simonsen, stationsleder i Himmerland, SOS Dansk Autohjælp.
Vejstrækninger med enten skov eller større bevoksede naturarealer er særligt udsatte. Her pusler vildtet rundt i skovkanten og befinder sig så pludselig på vejbanen. Disse strækninger er som regel skiltet.
- Særligt de nataktive grævlinger er udsatte i forårsmånederne. Alle der har set en grævling pusle rundt i skoven vil vide hvorfor. De går med hovedet dybt begravet i skovbunden og bemærker meget lidt. Grævlingerne er ekstra aktive lige nu, da de er ved at spise sig fede sig op oven på en lang vinter med lav aktivitet. Derfor ser vi så mange påkørte grævlinger i vejkanterne i øjeblikket, forklarer Ivar Høst, vildtkonsulent hos Naturstyrelsen.

Sænk hastigheden
Selvom risikoen er stor for at påkøre grævlinger og andet vildt ved fuldmåne, skal man generelt holde ekstra godt øje på vejene tidligt om morgenen og igen i skumringen, hvor dyrene krydser vejene. Hastigheden er det mest afgørende for at undgå et sammenstød.
- Sænk automatisk hastigheden ved skiltevarsling. Hvis et dyr uden varsel løber ud på vejen, og man kommer med bare lidt for meget fart, kan der nemt opstå en farlig situation for både menneske og dyr, siger Lasse Simonsen.
Den erfarne vildtkonsulent Ivar Høst afslutter med endnu et godt råd:
- Vi oplever specielt mange påkørsler på Hovedvej 10 igennem Rold Skov. Det vil derfor være en god ide at sænke farten lidt ekstra, hvis man kører igennem skoven ved enten morgengry eller skumring, råder Ivar Høst.

Ring efter hjælp
Hvis uheldet er ude, bliver mange bilister febrilske i øjeblikket. De har både fået et chok over sammenstødet og ved ofte ikke, hvordan de skal reagere.
- Mange bilister ringer efter os, hvis de har ramt et dyr. Vi kommer selvfølgelig altid og hjælper med bilen, men man skal også huske at ringe til Dyrenes Vagtcentral, hvis et dyr er såret, afslutter vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp, Anette Bjørn Juncher.


Det er fuldmåne næste gang d. 19. april. Det kan derfor være en god ide at vise ekstra agtpågivenhed, hvis du skal ud at køre om natten i den periode.

Gode råd ved påkørsel
• Kør ind til siden og stands bilen
• Er dyret dødt, så træk det ud i rabatten eller grøftekanten
• Er dyret såret, skal du kontakte Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812 - gå ikke hen til det sårede dyr, da det kan være aggressivt
• Er dyret såret, men flygtet, så afmærk stedet. Schweisshunde-ordningen hjælper med hurtigt at opspore dyret
• Tjek om bilen har taget skade og kontakt evt. vejhjælpen


Kilde: Naturstyrelsen

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!