Skiferie uden skader: Gode råd til skiferien

Skal du på skiferie? Så husk, at når du står på ski, udsætter du din krop for større fysisk belastning i forhold til en almindelig dag på kontoret eller i skolen. SOS Internationals fysioterapeuter giver dig her en række gode råd til, hvordan du kan forberede dig til en skiferie uden skader.

Forebyg skader inden skiferien

Når du står på ski, bruger du hele kroppen, men især lår, baller og mave. Du er fysisk aktiv på en anden måde, end du formentlig er på en almindelig dag, så for at få en god ferie, kan det være godt at forberede din krop inden for følgende områder:

  • Mountain climbers
  • Jump Squats
  • Wall-sit
  • Husk også at træne din kondition, altså aktiviteter, der forøger pulsen, såsom løb og cykling. Luften bliver tyndere i de højere luftlag. Det kræver en god kondition for at mindske trætheden.
Tøj/skiudstyr
  • Hjelmen skal sidde godt på hovedet. Afprøv hjelmen sammen med skibrillerne.
  • Du bør udskifte din hjelm efter et styrt, hvor hjelmen er blevet slået i jorden.
  • Brug gerne rygbeskytter, og sørg for, at denne sidder godt.
  • Smør ansigtet med solcreme for at beskytte huden mod sol, blæst og kulde.
  • Klæd dig, så du hverken fryser eller sveder. Hav gerne flere lag på: undertøj i syntetisk materiale eller uldmateriale, et ekstra lag, og et ydre isolerende lag, som med fordel er vand- og vindtæt, og som gerne skal være åndbart.
  • Sæt gerne skibrillerne fast på barnets hjelm, så de ikke forsvinder. Hjelmen må ikke være for stor.
På skiferien

Husk, at din krop udsættes for større fysisk belastning, når du står på ski, i forhold til en almindelig dag på kontoret.

  • Overvurdér ikke dine evner.
  • Stå på ski i en hastighed, du kan håndtere.
  • Tag hensyn til andre på bakken.
  • Vælg et skiområde, der passer godt til netop dine færdigheder.
  • Hold pauser, når du er træt
  • Husk at sørge for, at dine energireserver er fyldt op.
  • Kombinér ikke alkohol med skiløb - dette både for din egen og andres sikkerheds skyld.
Skal du løbe uden for pisten?
  • Tjek dagligt lavineprognosen.
  • Hav kendskab til skiløb i terræn udenfor pisten.
  • Sørg for at have viden om lavineudstyr og test din viden ofte.

Fire nemme øvelser fra SOS Internationals fysioterapeuter

Når du står på ski, bruger du hele kroppen. SOS Internationals fysioterapeuter giver fire nemme øvelser til, hvordan du kan forberede dig til en skiferie uden skader.

Læs også: Skisæsonen 2018/2019 i tal

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!