Skisæsonen 2018/2019 i tal

Foråret er på vej, og de fleste skiturister har pakket ski og støvler væk for denne sæson. Alarmcentralen har haft travlt de sidste måneder. Statistisk set er det mænd på 50-59 år i Østrig, der har haft mest brug for hjælp efter at være kommet til skade med knæet.

Alarmcentralen har siden december haft travlt med at hjælpe tilskadekomne turister. Knap 1700 nordiske rejsende fik brug for hjælp, herunder omkring 750 danskere, efter at være kommet til skade på pisterne. Tæt ved 100 patienter måtte transporteres hjem i ambulancefly, herunder mere end 40 danskere. Der er i alt fløjet 21 ambulancefly fra alperne til Norden i perioden december 2018 – marts 2019.

Det er som tidligere år uge 7, der var travlest, men der er mange sager i hele perioden fra uge 52 til uge 13.

Læs også: Uge 7 er topscorer igen i år

 

Hvor kommer danskere til skade henne?

Statistikkerne for årets skihøjsæson viser, at langt størstedelen af skaderne for danske skiturister sker i Østrig, der tæller for hele 45% af de samlede antal skader. Italien og Frankrig følger med henholdsvis 20% og 16%.

De danske mænd har brug for hjælp lidt oftere end kvinderne og repræsenterer således 53% af de samlede antal skader mod kvindernes 47%.

Det er både børn, unge, voksne og ældre, der står på ski, og det afspejler sig også i skadestatistikkerne, hvor alle aldre er repræsenteret. Der er dog flest sager i aldersgrupperne 40-59 på knap 44% af det samlede antal sager for danske rejsende.

 

Pas på knæene!

Det er knæ og underben, det går hårdest udover, når uheldet er ude for de danske skiturister. 43% af skaderne vedrører nemlig knæ og underben, skarpt efterfulgt af skader på ankler og fødder, der tæller for 17% af skaderne og skulder og overarm, der udgør 14% af sagerne.

Læs også: Så er det atter tid til skiferie

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!