COVID-19: Dette bekymrer de nordiske rejsende

Pressemeddelelse

Siden slutningen af januar har SOS Internationals alarmcentral haft mere end 1000 henvendelser fra nordiske rejsende om coronavirus. Antallet har været kraftigt stigende inden for den seneste uge. En tredjedel af henvendelserne handler om symptomer eller frygt for at være smittet.

COVID-19 giver anledning til mange spørgsmål, særligt før, under og efter en rejse. På SOS Internationals alarmcentral kan rejsende døgnet rundt få svar på spørgsmål om, hvad de skal gøre, hvis de er i udlandet og har influenzalignende symptomer.

30 procent af de henvendelser, alarmcentralen har modtaget relateret til coronavirus handler om symptomer eller frygt for smitte. Mere generelle spørgsmål om COVID-19 udgør 25 procent af henvendelserne. I denne kategori ligger alle henvendelser, hvor der ikke er en konkret mistanke om smitte. Siden januar er der kommet færre henvendelser i denne kategori, hvilket tyder på, at nordiske rejsende i perioden fra januar til nu er blevet bedre oplyst.

Læs også: COVID-19: Opdateringer

- Når vi får henvendelser fra forsikringstagere i udlandet, der kan være smittede, foretager vi en screening. Vi spørger til symptomer, afklarer om vedkommende er eller har været i et risikoområde, og om vedkommende har været i tæt kontakt med andre, der er smittede eller under mistanke for smitte. Hvis der er grund til at blive undersøgt, kan vi fortælle, hvor man skal henvende sig alt efter, hvilket land og region, man befinder sig i, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør i SOS International.

Mange forsikringsspørgsmål
Det er særligt rejsende til og fra Italien, Kina, Thailand, Østrig og De Kanariske Øer, der kontakter alarmcentralen om COVID-19.

SOS Internationals medarbejdere følger altid anvisninger fra de nordiske myndigheder og de lokale myndigheder på destinationerne, når de svarer på spørgsmål og vejleder om COVID-19.

Udover spørgsmål om smitte og symptomer, får medarbejderne på alarmcentralen på rigtig mange forsikringsspørgsmål. Det er spørgsmål om, hvordan man er stillet i tilfælde af fly, der aflyses, afbestilling af rejser og ændrede rejseruter. En mindre andel af henvendelserne drejer sig om rejsende, der gerne vil hjem fra rejsedestinationen. Svar på spørgsmål om forsikringsvilkår afklares i samarbejde med de enkelte forsikringsselskaber ud fra deres specifikke vilkår.

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!