Forberedelser til campingferien i Danmark

Står sommerferien på camping i Danmark? Få SOS Dansk Autohjælps gode råd, så du undgår forsinkelser og ødelagte feriedage.

Uvisheden om coronavirus og lukkede grænser får mange til at overveje at holde sommerferie med campingvogn i Danmark. Med nogle få vigtige forberedelser kan man undgå ærgerlige overraskelser undervejs.

En simpel punktering kan skabe unødig stress og besvær, når vognen er pakket og familien er klar til eventyr på de danske campingpladser. Derfor lyder det første og vigtigste råd fra SOS Dansk Autohjælp: Gør plads til et reservehjul i campingvognen.

- Vi får hver sommer mange opkald fra campister, der ikke kan komme videre på grund af et fladt dæk, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Har man et medbragt reservehjul til campingvognen, kommer man hurtigere videre, hvis uheldet er ude:

- Mange kører på ferie i weekenden, hvor værksteder og dækcentre holder lukket. Derfor kan det være besværligt at få fat i et nyt hjul, der passer til campingvognen, siger Anette Bjørn Juncher, der opfordrer til, at man ringer til vejhjælpen, der kan komme og skifte hjulet.

Udover at medbringe et reservehjul, er der en række andre forberedelser, der kan være med til at sikre en god campingferie:

  • Tjek om dækkene er mørnet i løbet af vinteren
  • Undersøg dækmønster og dæktryk
  • Afprøv alle lys og lygter og få defekte pærer skiftet
  • Tjek om dit vejhælpsabonnement dækker campingvognen
  • Ring efter vejhjælp ved punktering, hvis du ikke selv har det rette udstyr og erfaring med at skifte hjul
  • Følg altid myndighedernes anvisninger i forhold til coronasmitte
  • Orienter dig om campingpladsens forholdsregler

Kontaktinformation:
Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef SOS Dansk Autohjælp: 5118 60

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!