SOS International bliver leverandør til Gjensidige inden for Healthcare

SOS International fortsætter sin hurtige vækst inden for Healthcare. Fra september leverer SOS International ud over psykologi og fysioterapi også medicinsk rådgivning til Gjensidige i Sverige.

Dermed leverer SOS International nu ydelser inden for alle dele af sundhedsforsikring. At levere både medicinsk rådgivning, psykologisk behandling og fysisk behandling har været et bevidst strategisk mål, siger Johan Rudqvist, der er landechef for SOS International Healthcare i Sverige:

- Når en kunde vælger os som full service-leverandør, får de en partner og leverandør, der tager det overordnede ansvar. Vi tager os af alle trin i processen: Fra forberedelse af en sag til koordinering af behandlingsindsatsen og betaling af fakturaer samt måling af behandlingseffekt og kundetilfredshed. Levering i alle dele af sundhedsforsikringen skaber muligheder for at tilbyde tværfunktionelle fordele og en ensartet kundeoplevelse.

Medicinsk personale rådgiver og vejviser
SOS International har længe haft psykologhjælp og fysioterapi blandt sine sundhedsløsninger. Med medicinsk rådgivning kommer patienten helt fra start i sit forløb i kontakt med kvalificeret medicinsk personale, der kan vejlede og finde den rette behandling.

Rent praktisk kommer patienten i direkte kontakt med medicinsk personale via en medicinsk hotline – på telefon eller anden digital kanal. Personalet vil ud fra en beskrivelse af symptomer og problemer sammensætte det rette behandlingsforløb.

Effektiv behandling og bedre sagsflow
Ved at have ansvaret for hele forløbet – fra første henvendelse til sidste faktura - ønsker SOS International at skabe en kvalitetssikret kunderejse og en effektiv behandling for patienten.

- Når vi har det overordnede ansvar, er det samtidig muligt for os at optimere sagsstyrings-flowet og dermed reducere de samlede omkostninger for vores kunder, siger Johan Rudqvist.

Vil du høre mere om mulighederne for produktet medicinsk rådgivning?
Kontakt venligst Jes Laursen, Nordic Commercial Director:
jes.laursen@sos.eu
Tel +45 40204013

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!