SOS International tilbyder quicktest for COVID-19

Hurtige og præcise test er et afgørende værktøj i kampen mod COVID-19. SOS International går nu ind på testmarkedet og udbyder en quicktest, der giver svar på 15 minutter.

I stedet for at vente flere døgn på et svar på, om man er smittet med COVID-19, kan virksomheder og private fremover købe en quicktest hos SOS International og få svar efter 15 minutter.
Den nuværende offentlige teststrategi indebærer, at der kan gå flere døgn, før man er testet og har fået svar på, om har COVID-19. I mellemtiden skal man isoleres og kan altså ikke gå på arbejde eller komme i skole eller daginstitution.

- Ventetiden er dyr. Både for den enkelte, der skal bruge ferie- og omsorgsdage, mens man venter på et svar; for virksomhederne, der skal undvære medarbejdere i ventetiden og i sidste ende for samfundet, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare hos SOS International.

Det er baggrunden for, at SOS International har indgået et strategisk samarbejde for at kunne tilbyde europæisk producerede antigentest til den danske befolkning, blandt andet fra en nyoprettet walk-in klinik på Frederiksberg i København.

- Vi har højt kvalificeret medicinsk personale, der kan udføre testene på fagligt forsvarlig vis, og da rejsebranchen for tiden ligger stille, har vi både ressourcerne og de faglige kompetencer til at løfte opgaven med at få udbredt testen til gavn for danskerne, siger Janus von Platen-Hallermund, afdelingschef, medicinsk center, SOS International.

Som en af Nordens førende assistanceorganisationer er det ikke fremmed for SOS International at gå ind i kampen for at bekæmpe COVID-19:

- Det ligger i vores DNA at yde assistance til mennesker og organisationer med behov for hjælp. Vi ønsker på denne måde at bruge vores erfaring og kompetencer til at yde vores bidrag til den fælles kamp mod COVID-19, siger Karin Tranberg.

Fra slutningen af september udbyder SOS International de hurtige antigentest til både virksomheder og private. SOS International har allerede modtaget en del henvendelser fra både private borgere og erhvervslivet, så virksomheder, der ønsker at få del i første sending quicktests, kan med fordel henvende sig hurtigt.

Om quicktesten
• Produceret af det franske medicofirma BioSynex, CE-godkendt og valideret af den danske lægefaglige rådgivningsvirksomhed Medkoncept.
• Testen har en sensitivitet (andelen af påviste positive tests, som er korrekt identificeret som sådanne) på 96% og en specificitet (andelen af negative test, som er korrekt identificeret som sådanne) på 100%. Derfor vil stationære tests udført på ledende laboratorier med involvering af avanceret logistik, maskinel og teknik ikke signifikant kunne give yderligere lægefaglig sikkerhed.
• Testen udbydes for 375 kroner.
• Inkluderet i servicen er udlevering af personligt "coronapas", informationsmateriale om SOS Internationals test og lægelig bagvagt for testpersonalet. SOS Internationals læge vil også kunne kontaktes af testpersoner, der har spørgsmål. Erhvervskunder kan modtage statistisk rapportering på forespørgsel.
• Udførelse af en COVID-19 quicktest vil alene diagnosticere, hvorvidt en patient har COVID-19. Testen udgør således ikke en almen diagnosticering af patientens oplevede symptomer tilsvarende, hvad patienten ville modtage hos egen læge.

Læs mere og book tid til COVID-19 test

Læs mere og book tid til COVID-19 test her

Book tid til COVID-19 test

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!