SOS Internationals psykologer og fysioterapeuter hjælper stadig klienter

Pressemeddelelse

Faren for smitte med COVID 19 har lukket dele af Danmark, Sverige og Norge ned. Men mens skoler lukkes, og virksomheder sender medarbejdere hjem, holder SOS International gang i fysioterapi- og psykologkonsultationer. Psykologer og fysioterapeuter hjælper nu klienter på telefon og video. 

Klienter med ondt i psyke eller krop kan stadig komme til at tale med en behandler og få personlig rådgivning.

Men i stedet for at møde psykologen eller fysioterapeuten fysisk får klienter nu tilbudt telefoniske eller videobaserede konsultationer. Det sker for at forhindre smitte med coronavirus og er en beskyttende foranstaltning for både klient og behandler.

”Vi er stadig i fuld drift med vores sundhedsydelser og oplever ikke nedgang i forbindelse med coronavirus. Det skyldes dels, at vi ikke er påvirket af hverken rejserestriktioner eller øvrige lukninger af funktioner i samfundet og dels, at vores ydelser fortsat kan gives ved hjælp af vores effektive værktøjer til distancebehandling, herunder telefon, video, chat og selvhjælpsprogrammer”, siger Gustav Dahlberg, direktør for SOS Internationals Healthcare Division.

Konsultationer på telefon og video udføres af psykologer i Danmark, Sverige og Norge, mens fysioterapeuterne i det svenske netværk også tilbyder deres service uden et fysisk møde i klinikken.

Behandlerne i SOS International har i forvejen erfaring med distancebehandling via video og telefon, og den erfaring kan forretningen nu drage nytte af, mens coronavirussen gør det risikabelt med tæt fysisk kontakt.

SOS International er leverandør af sundhedsydelser til bl.a. offentlige virksomheder, forsikring- og pensionsbranchen. Det er kunder med en aftale hos SOS International, der kan benytte sig af SOS Internationals ydelser.

Læs mere om SOS Internationals sundhedsydelser her.

 

 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!