Tom er ledsagersygeplejerske af en helt særlig årsag

42-årige Tom Erik Westgaard fra Oslo elsker sit job som ledsagersygeplejerske for SOS International, fordi det kombinerer de to ting, han brænder mest for: Rejser og sygeplejefaget. Men tsunamien i Asien i 2004 spiller også en afgørende rolle.

- Min første kontakt med SOS International var, da jeg selv var patient i 2004. Jeg blev ramt af tsunamibølgen på Phuket i Thailand. Under min indlæggelse blev jeg fulgt tæt af SOS international, og jeg blev transporteret hjem med en omsorgsfuld sygeplejerske fra SOS International, fortæller Tom Erik Westgaard.

Siden 2004 har Tom selv uddannet sig til sygeplejerske, og han har målrettet søgt ind som ledsagersygeplejerske hos SOS International. Siden 2018 har han været en del af SOS Internationals korps af ledsagere der bliver sendt ud i verden, når der er behov for hjælp til at transportere nordiske borgere hjem, hvis de er blevet syge eller er kommet til skade i udlandet.

Tenerife og Thailand tur-retur

I løbet af sommeren 2022 har SOS International haft bud efter Tom Erik Westgaard tre gange:

En tur til Tenerife for at ledsage en finsk mand, der efter 14 dages indlæggelse var i bedring, men havde behov for hjælp på hjemturen, blandt andet fordi han sad i kørestol.

Dernæst en tur til Granada, hvor en ung kvinde skulle hjælpes hjem til Norge. Der blev ikke brug for decideret behandling på turen, udelukkende assistance på turen.

Tredje og sidste tur blev lidt mere krævende, da en svensk mand skulle hjem fra Thailand. Manden havde blodforgiftning, og havde været sengeliggende i et stykke tid. Dertil var han præget af både angst og gigtsmerter. Patienten var urolig, og der var behov for både beroligende medicin og sovemedicin på turen fra Thailand til Sverige.

Klar anbefaling

Selv kalder Tom Erik Westgaard sommerens opgaver for ukomplicerede: Rejserne har været godt arrangeret, dialogen med de tilknyttede læger har været god, og udover forsinkede fly, er han sluppet for lufthavnskaos og aflyste afgange. 

- Som ledsagersygeplejerske skal man være forberedt på at møde forskellige udfordringer og være kreativ i sin problemløsning. Man skal føle sig tryg i sin faglighed, for man arbejder selvstændigt med patienterne, siger Tom Erik Westgaard, der ikke tøver med at anbefale et job som medicinsk ledsager, hvis man er læge eller sygeplejerske og har både erfaring og lyst til at rejse.

Som ledsagersygeplejerske skal man være forberedt på at møde forskellige udfordringer og være kreativ i sin problemløsning. Man skal føle sig tryg i sin faglighed, for man arbejder selvstændigt med patienterne
- Tom Erik Westgaard

Tom Erik Westgaard:

  • 42 år gammel og bor i Oslo
  • Operationssygeplejerske på Martina Hansens Hospital i Oslo
  • Kandidatstuderende i anæstesisygepleje ved Oslo Metropolitan University
  • Ledsagersygeplejerske for SOS International siden 2018

Kender du nogle, der er interesseret i at være medicinsk ledsager for SOS International? Lige nu er der særlig interesse for ansøgninger fra læger.

Læs mere her 

Kontakt os

Er du ude at rejse og har brug for akut assistance?

Kontakt SOS Internationals alarmcentral på +45 7010 5050.

Jeg har et andet spørgsmål

Your browser language is different from the chosen site language. Please choose your preferred language below!