Corporate Social Responsibility
i SOS International

I SOS International tager vi vores virksomheds sociale ansvar (CSR – Corporate Social Responsibility) alvorligt. CSR er en integreret del af vores aktiviteter i relation til vores medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet generelt. Vi ønsker at være anerkendt som en social og miljømæssigt sund virksomhed i vores branche.

Vi har tilsluttet os FN's Global Compact og defineret vores egne signaturområder inden for CSR:

  • Klima
  • Mennesker og sundhed
  • Etik og sikkerhed

Sådan arbejder vi med CSR
Vi har i virksomheden et CSR-udvalg med repræsentanter fra hver af vores nordiske lokationer, som arbejder på at implementere og løbende forbedre vores CSR-strategi. Det er et centralt element for udvalget at kommunikere og sikre medarbejdernes engagement i forbindelse med vores CSR-initiativer.

Sådan rapporterer vi om vores arbejde med CSR
I vores årlige CSR-rapporter kan du læse mere om vores CSR-politikker, -handlinger og -resultater. Disse rapporter udgør en del af ledelsesberetningen i SOS Internationals årsrapport.

Læs den seneste CSR-rapport her

Vi er medlem af FN Global Compact

Som et symbol på SOS Internationals strategiske engagement i CSR er vi medlem af det internationale bæredygtighedsinitiativ, FN Global Compact. Det vil sige, at vi arbejder aktivt med 10 universelle principper inden for alle vores forretningsområder.

De ti principper i FN Global Compact

Menneskerettigheder

Princip 1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af de internationalt erklærede menneskerettigheder; og

Princip 2: sørge for, at de ikke medvirker til at krænke menneskerettigheder.

Arbejde

Princip 3: Virksomheder bør oprette foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling;

Princip 4: afskaffelse af alle former for tvangsarbejde;

Princip 5: effektiv afskaffelse af børnearbejde; og

Princip 6: afskaffelse af forskelsbehandling i forhold til beskæftigelse og erhverv.

Miljø

Princip 7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer;

Princip 8: tage initiativer til at fremme et større miljømæssigt ansvar; og

Princip 9: fremme udviklingen og spredningen af miljøvenlige teknologier.

Anti-korruption

Princip 10: Virksomheder bør modarbejde korruption i alle former, herunder afpresning og bestikkelse.

Klima

Naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringer påvirker i stigende grad vores forretning. F.eks. når vi yder assistance til slutbrugere, der rejser til områder, hvor oversvømmelser, orkaner og skovbrande er et stigende problem.

I SOS International er vi meget opmærksomme på klimaforandringer, og vi er forpligtet til at styre vores miljøpåvirkning, hvor det er væsentligt og relevant. Som led i vores miljøstrategi tilstræber vi at forbedre vores miljømæssige resultater ved at:

  • Udvikle serviceydelser og produkter, der er i overensstemmelse med vores miljøvurdering
  • Måle og overvåge vores CO2-fodaftryk samt fortsat arbejde med at gøre vores data målbare for at videreudvikle vores grønne regnskaber
  • Tage højde for brug af genbrugsmaterialer i vores købsbeslutninger

Læs mere om vores aktiviteter i relation til vores ISO14001-certificering samt vores miljøpolitik for vores tekniske afdeling. 

ISO 14001-certificering

ISO14001-certifikatet er en understregning af den indsats, der gøres hver dag, for at forbedre miljøresultaterne inden for vores vejhjælpsydelser.

F.eks. overvåger og udvikler SOS International serviceydelser i henhold til miljøpåvirkning og tilstræber at reducere virksomhedens CO2-fodaftryk ved at fokusere på:

Phone fix: Vi udvikler hele tiden vores medarbejderes kompetencer, så det skal være muligt at rådgive og vejlede slutbrugeren over telefonen i stedet for at sende et trækkende køretøj ud.

Repair on spot: Vi reparerer bilen på stedet i stedet for at trække den hen til et værksted.

 

Vores miljøpolitik

Formålet og omfanget af denne politik er at sikre, at SOS International løbende arbejder på at forbedre virksomhedens miljøledelsessystem og generelle miljøresultater for SOS Internationals tekniske afdeling.

Omfanget af miljøledelsessystemet omfatter dermed alle aktiviteter og interessenters (interne såvel som eksterne) interesser i relation til SOS Internationals vejhjælpsydelser.

Få mere at vide om vores miljøpolitik her

SOS International Climate Day 2017

Mennesker og sundhed

De mere end 900 medarbejdere i SOS International repræsenterer 30 forskellige nationaliteter og taler mere end 37 forskellige sprog, når de vejleder slutbrugere over hele verden hver dag 24/7.

Medarbejdernes trivsel er afgørende for vores virksomheds succes, og SOS International fokuserer på retten til en sund og sikker arbejdsplads.

Lige muligheder

SOS International tilbyder lige muligheder for alle medarbejdere og udøver ikke diskrimination på noget niveau i organisationen på baggrund af race, hudfarve, køn, religion, tro, etnisk oprindelse, handicap, seksuel orientering, politisk holdning eller andre juridisk beskyttede karakteristika.

Forebyggelse på arbejdspladsen

Forebyggelse på arbejdspladsen for medarbejderne, der arbejder i SOS International, er afgørende for en bæredygtig udvikling af vores virksomhed. I SOS international har vi et katalog over forskellige politikker, initiativer og tilbud, der er tilgængelige for medarbejderne, f.eks.:

  • En politik for “omsorgspligt” med en bred vifte af sikkerhedsforanstaltninger for medarbejderne samt relevante rådgivere (læs politikken her)
  • Medarbejder-råd på alle nordiske lokationer
  • Arbejdspladsrisikovurderinger
  • SOSialisering – medarbejderorganisation for alle nordiske SOS International-medarbejdere, der arrangerer sociale begivenheder og sportsbegivenheder
  • Sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. tilgængelige hjertestartere både i og udenfor vores kontorbygninger
  • Adskillige medarbejdertilbud, herunder sundhedstjek, coaching i hvordan, man lever et sundt liv, influenzavaccinationer, rabat på medlemsskaber i fitness-klub m.v.
Politik for omsorgspligt

Formålet med politikken er at sikre, at SOS International adresserer sit ansvar for omsorgspligt i forhold til SOS International-medarbejdere og relevante rådgivere, der arbejder for SOS International.

Omsorgspligt henviser til de juridiske og etiske ansvarsområder eller forpligtelser fra SOS Internationals side i forhold til medarbejdere i følgende situationer:

  • Før, under og efter rejser for SOS International (med særligt fokus på rejser til højrisikodestinationer)
  • I akut opståede eller alvorlige nødsituationer under arbejde i hjemlandet eller udlandet

SOS International tilbyder en bred vifte af trygheds- og sikkerhedsforanstaltninger for medarbejdere og relevante rådgivere under arbejde I hjemlandet og udlandet. Disse foranstaltninger er udviklet til at forberede, planlægge og drage omsorg for medarbejderne, så de kan arbejde og operere på en tryg og sikker måde.

Alle relevante processer og instrukser i relation til SOS Internationals ansvar for omsorgspligt er dokumenteret i SOS Internationals TQM-system med tilknyttede funktioner og ansvarsområder.

Forebyggelse i vores serviceydelser

For at forebygge og minimere både uheldige situationer og krisesituationer i at opstå giver SOS International slutbrugerne tjeklister og nyttige informationer i forbindelse med rejser til udlandet.

Det er én af de måder, vi yder beskyttelse på og optræder ansvarligt i forhold til slutbrugerne af vores serviceydelser.

Du kan læse mere på SOS Safe Travel eller på www.sos.eu

Vi fejrer mangfoldigheden på kontoret i anledning af Pride 2017
Vi gør en forskel for medarbejdere og for lokalsamfundet ved at placere vores hjertestarter udenfor

De forskellige karakteristika og perspektiver anses for et vigtigt aktiv, der øger kvaliteten af alle vores services

Etik og sikkerhed

Vores adfærdskodeks og en række interne politikker udstikker retningslinjer og bestemmelser vedrørende vores tilgang i forhold til virksomhedens etik og sikkerhed.

Når man yder assistance til slutbrugere over hele verden, er det afgørende at gennemføre retfærdige forretningspraksisser inden for alle aktiviteter og at garantere sikkerhed for alle vores medarbejdere, slutbrugere, IT-systemer og data.

Antikorruption

Forretningsetik og principper for anti-korruption er grundlæggende komponenter i vores ledelsessystem, ledelsesstruktur og -politikker. F.eks. tolererer SOS International ikke nogen form for korruption eller bestikkelse.

Vores principper for anti-korruption er omfattet af vores:

  • Politik for interessekonflikter
  • Politik for gaver og repræsentation
  • Politik for sponsorater og donationer
Svindel

Med formålet at spare omkostninger og skader for vores kunder står bekæmpelse af svindel højt på dagsordenen hos SOS International. Vores koncernregnskabsafdeling, team af revisorer og tilknyttede kontrolinstanser varetager og understøtter vores arbejde med bekæmpelse af svindel, idet der f.eks. er en adskillelse af ansvar og andre kontroller.

Derudover arbejder SOS Internationals udredningsafdeling hårdt på at afsløre svindel og spare skadesomkostninger på vegne af vores kunder.

 

Læs mere: Er der en svindler til stede?

Sikkerhed

SOS Internationals certificerede ledelsessystem for informationssikkerhed er en forsikring over for vores kunder og andre interessenter om, at vi er forpligtet til at:

• Sikre databeskyttelse ved løbende at forbedre sikkerheden
• Sikre 24/7 driftsopsætning igennem en elastisk ledelse af forretningskontinuiteten
• Mindske risici i forbindelse med informationssikkerheden

Vi er certificeret i henhold til ISO27001 i ledelse af informationssikkerhed og har en intern ledelse af informationssikkerhed, der styrer aktiviteterne i forbindelse med vores informationssikkerhed.


Databeskyttelse

Beskyttelse af privatliv og databeskyttelse er afgørende i SOS International.

Personlige data behandles i overensstemmelse med lovkravene i forbindelse med håndtering af personlige data. SOS International har etableret et program for personlige data, der overvåger overholdelsen af aktuelle krav samt kommende krav fra GDPR (The General Data Protection Regulation) i vores organisation.

 

Medarbejdertryghed og -sikkerhed
Vores politik for omsorgspligt gennemføres for at garantere sikkerhed og trivsel for vores medarbejdere, der arbejder hårdt over hele verden for at assistere og hjælpe slutbrugere.

F.eks. gennemføres der med jævne mellemrum sikkerhedsuddannelse for medarbejdere, der rejser til lande med høj risiko.

Dit browsersprog adskiller sig fra det valgte sprog på hjemmesiden - venligst vælg dit foretrukne sprog herunder.